Spring til indhold
ForsideLæringsteknologier

Sony Edge Analytics

På denne side kan du blive klogere på Sony Edge Analytics, der er en fysisk læringsteknologi til undervisningslokaler.

Sony Edge Analytics

På denne side kan du blive klogere på Sony Edge Analytics, der er en fysisk læringsteknologi til undervisningslokaler.

HVAD ER SONY EDGE ANALYTICS? 

Sony Edge Analytics er hardware, der gør underviseren i stand til at skabe videopræsentationsindhold, der tidligere ville have krævet betydelig tid, omkostninger og menneskelige ressourcer at producere. Ved hjælp af avanceret kunstig intelligens giver Sony Edge Analytics underviseren mulighed for at levere undervisningsindhold og engagere studerende på nye måder. Sony Edge Analytics bruges primært til videoproduktion og til forbedring af synkron undervisning af store hold, og hvor flere hold undervises via videokonference på forskellige lokationer.  

Sony Edge Analytics tilbyder følgende avancerede funktioner: 

  • Håndskrift (Handwriting extraction technology) 
    Uanset hvor underviseren er placeret foran en tavle eller skærm, sikrer håndskriftudtrækningsfunktionen, at alle ord og diagrammer skrevet på en tavle eller skærm ses klart og tydeligt. Underviseren bliver transparent via AR (augmented reality), og det der skrives på tavlen eller skærmen ses tydeligt af de studerende. 
  • Avanceret green screen (Chromakey-less CG Overlay-funktion) 
    Underviseren kan med denne funktion lave flipped learning og undervisning i realtid på en helt ny og professionel måde uden et dedikeret studie eller specialiserede indholdsskabere. 

    Underviseren kan selv oprette specifikke animerede billeder, stillbilleder og understøttende grafik, som baggrund for præsentationer og undervisning som med en green screen. Dette giver dig mulighed for at understøtte din undervisning ved eksempelvis at placere dig direkte i de grafer, du underviser i. 
  • Auto tracking af underviser (PTZ auto-tracking) 
    Underviser du på flere lokationer eller optager du din undervisning til brug som flipped learning, muliggør Sony Edge Analytics at tracke dine bevægelser nøjagtigt og professionelt for at sikre, at du forbliver i fokus og inden for kameraets optageområde under hele din forelæsning.

INSPIRATION OG VEJLEDNING 

Sony Edge Analytics er et læringsrum, der kan benyttes på mange forskellige måder. Du kan finde inspiration til forskellige måder at benytte rummene på her i afrapporteringen for projektet "Fremtidens undervisningslokale". Husk desuden at CDUL altid står klar til at sparre og vejlede dig til hvordan du kan benytte rummene. Kontakt os på cdul@iaspbl.aau.dk     

ADGANG OG TILGÆNGELIGHED 

Sony Edge Analytics er på nuværende tidspunkt installeret i lokale 3.114 på Kroghstræde 3, samt lokale A6-104 på Niels Jernes Vej 12. Begge installationer kører som pilotprojekter, hvilket betyder, at teknologien løbende kalibreres og testes. Dette betyder dog ikke, at du ikke kan afprøve Sony Edge Analytics. Ønsker du at afprøve, om Sony Edge Analytics er noget for dig, kan du kontakte CDUL for yderligere information og afprøvning.

Sony Edge Analytics

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

Sony Edge Analytics