Spring til indhold

Teams

På denne side kan du blive klogere på brugen af Microsoft Teams som læringsteknologi.

Teams

På denne side kan du blive klogere på brugen af Microsoft Teams som læringsteknologi.

Hvad er Microsoft Teams?

Microsoft Teams er en platform skabt til samarbejde mellem mennesker i teams. Som underviser kan du bruge teams til at understøtte undervisning, kommunikation, samarbejde og organisering. Nedenfor bliver du præsenteret for Teams og hvordan Teams kan bruges i undervisnings- og vejledningsøjemed.

Pædagogiske og didaktiske fordele

Som underviser kan du også bruge teams til at facilitere en virtuel spørgetime, hvor de studerende før eksamen eller praktik kan stille spørgsmål omkring forløbet uden at have behov for at møde fysisk op på campus. Hvis du er underviser på et kursus sideløbende med praktikforløbet eller har midtvejsseminarer/statusseminarer, så kan det også være en fordel at benytte sig af teams da de studerende oftest befinder sig mange forskellige steder i landet (eller verden).

Vær opmærksom på at når du opretter et nyt team, så skal du vælge typen af team som oprettes. Vi anbefaler umiddelbart at du opretter TEAMS som “klasse” eller “andet”, men funktionaliteterne ændrer sig løbende - så læs gerne mere her omkring forskellen.

Som underviser kan du også bruge teams til at have eksperter inde som gæstetalere, idet at din taler ikke er tvunget til at hive tid ud af kalenderen til at rejse frem og tilbage til forelæsningslokalet åbner det op for at få virtuelt besøg af nogle som ville have været svære at få til at deltage uden teams, det kunne være din samarbejdspartner i et projekt som kommer fra USA eller bare en færdiguddannet med en relevant case der skal præsenteres, som ikke ville have mulighed for at tage en hel dag fri.  

Teams kan i øvrigt også ses som et samlingspunkt for mange af de andre teknologier tilgængelige i Office365 pakken, hvor at de let kan integreres i et team. Eksempelvis kan du for et team tilkoble en planner til at holde styr på dine aktiviteter og deadlines, en forms formular eller tilkoble en notesbog (OneNote) - du kan læse mere om Planner, Forms og OneNote som læringsteknologier på CDULs hjemmeside.

Inspiration

Hvis du har brug for pædagogisk eller didaktisk rådgivning eller sparring omkring brugen af Teams, så er du også altid velkommen til at kontakte CDUL.

ADGANG

Microsoft Teams er en del af Office365 pakken. Ønsker du adgang til Office 365, kan du finde information til at tilgå det her.

GDPR

Microsoft Teams er en del af Office365 pakken.  Office 365 anvendes på AAU efter aftale med Kontraktenheden. Du kan derfor trygt anvende Office 365 i undervisningssituationer.