Spring til indhold

Panopto

På denne side kan du blive klogere på Panopto som læringsteknologi.

Panopto

På denne side kan du blive klogere på Panopto som læringsteknologi.

HVAD ER PANOPTO? 

Panopto er en videoplatform i stil med YouTube, hvor det er muligt at uploade og dele lyd- og videofiler. Panopto har et indbygget optagerprogram, som gør det muligt at lave skærm- og videooptagelser, streame live over internettet og administrere de videoer, der optages og dele disse i et Moodle-kursus. 

PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE FORDELE 

Panopto kan bruges af dig som underviser, når du eksempelvis vil arbejde med flipped learning. Her har du mulighed for at optage de forelæsninger, der er teoritunge, og uploade disse til Panopto. Efterfølgende kan du linke til dine videoer direkte fra dit kursusrum i Moodle, så de studerende har let adgang til disse. Tiden, der før blev brugt til at forelæse om teori, kan nu bruges på at diskutere med og udfordre de studerende i forhold til forståelsen af den optagede teoritunge forelæsning. 

Et andet eksempel, hvor du som underviser har mulighed for at aktivere de studerende, er ved at give dem mulighed for at aflevere en video som et alternativ til at aflevere en skriftlig opgave. Studerende har også adgang til Panopto og kan aflevere en film i Moodles afleveringsmodul i stedet for en fil. De studenterproducerede videoer giver således mulighed for en anderledes kreativ tilgang til opgaveaflevering, og det kan være en måde at udfordre og engagere de studerende på nye måder. CDUL har udarbejdet en studieaktivitet omhandlende studenterproducerede videoer, som du kan finde her.  

INSPIRATION

Har du brug for pædagogisk eller didaktisk rådgivning eller inspiration i forhold til Panopto, er du velkommen til at kontakte CDUL.

ADGANG

Ønsker  du  adgang til Panopto, kan du  tilgå videoplatformen  her.  Du skal logge ind med dine AAU-oplysninger. 

GDPR

Panopto anvendes på AAU med en databehandleraftale. Du kan derfor trygt anvende Panopto i undervisningssituationer.

Vejledning

Lær at bruge Panopto