Praksiseksempler
Tydelig struktur, quiz og video i Moodle med Erika G. Spaich
Praksiseksempler
Tydelig struktur, quiz og video i Moodle med Erika G. Spaich
Fakta
- Underviser: Erika G. Spaich
- Fakultet: SUND
- Institut: Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
- Uddannelse: Sundhedsteknologi
- Fag: Metode til sundhedsteknologisk systemudvikling
- Semester: 3. semester bachelor
- Antal studerende: 40
- Undervisningsform: Forelæsning, opgaveregning og laboratoriepraktisk arbejde.
- Læringsteknologi: Tydelig struktur i Moodle, quiz (i Moodle) og video.
Der er brugt en del kræfter på opsætningen af Moodle for at gøre information tilgængelig på en overskuelig og tydelig måde for både undervisere og studerende.
De studerende skal forberede sig til forelæsningerne ved at læse materiale, som er angivet med prioritering. Quiz anvendes for at hjælpe de studerende med at kunne vurdere deres egen viden, efter at de har forberedt sig til en forelæsning, men inden selve forelæsningen starter. Svarer de forkert, får de det at vide samt det rette svar/en forklaring. Dette skal hjælpe dem med at sikre, at de har fanget de mest basale begreber.
Videoerne præsenterer de studerende for viden på måde, hvor de kan tilgå materialet igen og igen, hvis de har behov for det. Dette kan være nødvendigt, både når de er i gang med en øvelse i laboratoriet, og når de er i gang med semesterets projektarbejde, som kurset er meget stærkt forbundet med, da de studerende skal bruge viden og færdigheder fra dette fag i forbindelse med projektskrivningen.
Ud af de 4 principper for digitalt understøttet læring er disse relevante:
Variation:
Variation skabes gennem anvendelse af de mange forskellige læringselementer. Faget opleves som svært for mange studerende, og derfor er det vigtigt at præsentere emnerne for dem på forskellig vis for at understøtte brugen af forskellige ”sanser” i læringssituationen. De både læser, lytter, laver noter, svarer på quizzes, laver mini opgaver, ser videoer og løser hands-on opgaver i lab. Variationen fremmer derved læringen. Samtidig opleves det som fremmende for deres motivation at have mange små aktiviteter, så de engagerer sig på forskellige måder.
Medbestemmelse og bemyndigelse:
De studerende får medbestemmelse ved at de kan tage quizzerne og se videoerne, når de vil.
(Du kan læse lidt om deres indhold nedenfor, og ellers kan du se mere her: https://www.iaspbl.aau.dk/projects/principles-for-digitally-supported-pbl)
- Variation: Studerende motiveres og lærer på forskellig vis, hvorfor variation kan gavne alle studerende i form af flere tilgange til læring, undervisning og uddannelse. I den forbindelse kan det digitale være med til at udvide mulighedsrummet for uddannelse og understøtte variation som princip på flere praksisniveauer.
- Samarbejde og åbenhed: Digitale teknologier muliggør nye typer af samarbejder, der rækker ud over det enkelte kursus eller projektarbejde, og hvor man nemmere kan åbne for andre interessenter, et større antal deltagere, skabe samarbejde på tværs eller indtænke helt nye samarbejdsformer.
- Medbestemmelse og bemyndigelse: Digitale teknologier kan understøtte bemyndigelse og være med til at øge studerendes medbestemmelse ud over projektarbejdet. De kan muliggøre større og mere aktive læringsfællesskaber, der inddrager både studerende og undervisere på de enkelte uddannelser, men også på tværs af disse.
- Inklusion: Digitale teknologier kan bidrage til at understøtte arbejdet med at skabe inklusion gennem bevidst fokus på tilgængelighed, diversitet og fleksibilitet. Princippet sigter mod at gøre uddannelses- og undervisningsaktiviteter tilgængelige for alle studerende, men også, at den enkelte studerende har en oplevelse af at kunne deltage med sine individuelle forudsætninger.
Faget er grundlæggende opbygget af undervisningsgange på to timers forelæsning efterfulgt af to timers opgaveregning i grupper. Hertil kommer laboratoriepraktisk arbejde i grupper. Faget understøtter projektarbejde i samme grupper. Det afvikles derfor i dobbelttempo, fordi mange af kompetencerne skal anvendes i projektarbejdet.
Moodle er opbygget med en meget fast struktur. Til hver undervisningsgang er der en folder med kursusmateriale, og hvis der er tale om en forelæsning, er der også en quiz. Opbygningen kan ses på billedet herunder.
Hvis der er tale om laboratoriearbejde, er der desuden indlejret videoer i skemaet. Dette kan fx se således ud:
Quizzerne ligger på Moodle, indeholder typisk 5-6 spørgsmål relateret til dagens emner, og er tilgængelige til forelæsningen slutter. Tanken er, at de studerende gennemfører quizzen, efter at de har læst litteraturen, men inden forelæsningen starter som led i deres forberedelse. De studerende har dog i et semestergruppemøde bedt om, at quizzerne bliver tilgængelige indtil efter kursuseksamen afvikles. Tilgængeligheden er derfor blevet udvidet indtil ultimo januar. Quizzerne skal som nævnt sikre, at de studerende har fanget de mest basale begreber, og hvis de svarer forkert, får de det rette svar/en forklaring. Et eksempel på et spørgsmål i en quiz kan ses her:
Forelæsningerne består af en række mikroforelæsninger på 5-10 minutter afbrudt af mini-opgaver af forskellige sværhedsgrader, som minder om dem, der løses i opgaveregningen. Herved sikres det, at de studerende træner den praktiske anvendelse af den teori, som netop er blevet præsenteret. De studerende sidder rundt om borde og bestemmer selv, hvem de sidder med. Nogle sidder i deres grupper, andre ikke. Herefter er der to timers opgaveregning, og tanken er her i højere grad, at de skal sidde sammen med deres projektgruppe. Det tjekkes dog ikke. Det vigtigste er, at de ikke sidder alene, og at de derfor har mulighed for at sparre med medstuderende, mens de løser opgaverne. Underviseren er fysisk tilgængelig og svarer på spørgsmål.
Laboratoriearbejdet gennemføres som flipped classroom. Den dag, de studerende har laboratoriearbejde, afsættes således først to timer til, at de selv kan forberede sig ved at se videoer, som indeholder viden om teoretiske og laboratoriepraktiske emner. Nogle indeholder også demonstrationer af, hvordan man opstiller og anvender udstyr i laboratoriet. Derefter mødes de studerende i laboratoriet i to timer. Dagens aktivitet opsummeres indledningsvist og praktisk information overleveres. Herefter er der afsat 15 minutter til spørgsmål, og så går de studerende i gang med arbejdet. Her deles projektgrupperne (almindeligvis 5-6 mandsgrupper) i to, så de studerende arbejder sammen i mindre grupper og har bedre mulighed for at lave hands-on laboratorieaktiviteterne. Mange studerende kommer tydeligt tilbage til videoerne og søger viden undervejs i dette arbejde.
Moodle: For undervisere er det en god måde at holde øje med, hvad der skal ske denne dag. Der skal investeres noget tid i det, men det er en god investering. De studerende er også glade for strukturen. Den er lettilgængelig, og de kan meget tydeligt se, hvad forventningen er, hvad de skal lære og hvordan.
Quiz: Det er en klar fordel, at de studerende har et værktøj til at vurdere deres egen viden. Ulempen er tidsforbruget ift. forberedelse af spørgsmålene og svar, men man kan starte i det små og stille og roligt opbygge en spørgsmålsbank.
Video: Fordelen er her, at de studerende kan tilgå materialet igen og igen - også senere når de skal skrive projekt. En mulig ulempe kunne være, at der ikke er mulighed for at stille spørgsmål undervejs i videoerne, men dette forsøges modvirket ved, at der afsættes 15 minutter til spørgsmål hver gang laboratorieøvelserne starter. Her er der dog kun få, der stiller spørgsmål. Derfor vil vi næste gang lave et forum, hvor de studerende kan stille spørgsmål, mens de ser videoerne. Spørgsmålene vil kunne besvares af både medstuderende og undervisere.
Oprindeligt startede hver forelæsning med, at der blev vist en (anonym) statistik over besvarelserne i quizzen. Dette viste sig dog at fungere dårligt, da de studerende oplevede et fokus på fejlfinding, hvilket ikke var hensigten. Det væsentligste er, at de selv reflekterer, og det formål opnås fint uden denne statistik.
Videoerne skal være korte, og ellers skal de studerende i hvert fald informeres om strukturen i videoen med timestamps, så det er nemt at finde tilbage til enkeltelementer i videoen, som man gerne vil se igen. Vi håber, at vores plan om at lave et forum, hvor de studerende kan stille spørgsmål, mens de ser videoerne vil vise sig at være gavnligt.