Du kan som underviser fordelagtigt implementere studieaktiviteter, der omhandler projektets bidrag til kursusundervisningen. Projektet omhandler situationer, den studerende vil møde i sit professionelle arbejde, og kan bidrage til at sætte kursets faglige indhold i en praktisk kontekst. Derved kan studieaktiviteter være med til at motivere de studerende, idet de kan se relevans i kursusundervisningen. Som underviser kan du derfor med fordel implementere studieaktiviteter, der inddrager de studerendes semesterprojekter som en aktiv del af kurserne for herigennem at øge helhedsorienteringen i studieaktiviteterne.
Når de studerende i forskellig grad anvender kursernes teori og metode i egne projekter, arbejder de mere motiveret med en relevant kontekst, og der er stort potentiale for et øget læringsudbytte, der i højere grad kan overføres til lignende situationer. De studerende tilegner sig viden og kompetencer, som de kan anvende i en bredere sammenhæng.
Du kan i videoen herunder få inspiration til, hvordan du som underviser kan implementere studieaktiviteter, der understøtter sammenhængen mellem de studerendes projektarbejde og kursusundervisningen: