AAU logo

Guides til Projektvejledning

Guides til vejledning af studerende

I denne guide får du bl.a. en introduktion til teknologier der kan erstatte og supplere fysiske vejledermøder med studerende.

Gruppevejledning via videoopkald i f.eks. Skype for Business eller Microsoft Teams er en erstatning for at vejleder og en projektgruppe mødes ansigt til ansigt. Denne type online vejledning kan beskrives ved, at den lærende er online og kommunikerer på samme tid med underviser og/eller medstuderende. Kommunikationen foregår således gennem fx live streaming video og/eller lyd med øjeblikkelig feedback. 

Den store fordel ved digital vejledning på denne vis er muligheden for øjeblikkelig feedback og evaluering af de studerendes arbejde.

Din online vejledning kan med fordel suppleres med kontinuerlig skriftlig vejledning gennem f.eks. e-mails eller diskussionstråde, der er tekstbaseret. 

Styrken ved skriftlig digital vejledning er tiden til refleksion og diskussion af komplekse emner, men også fleksibiliteten for både dig og dine studerende.

Microsoft Teams 

Microsoft Teams er en kommunikations- og samarbejdsplatform, der kombinerer videomøder, chat, fildeling og projektstyringsværktøjer. Platformen er velegnet som erstatning for fysiske møder.

Endvidere kan platformen understøtte de studerendes projektarbejde og lette vejledningsarbejdet ved at samle mulighederne for online møder, skærmdeling, kommunikation og fildeling med de studerende.

Skype for Business 

Skype for Business er ligesom Microsoft Teams velegnet til afholdelse af videomøder, der kan erstatte fysiske møder. Endvidere understøtter platformen chat og muligheden for deling af både skærmen og filer under mødet. Skype for Business understøtter ikke kontinuerlig skriftlig vejledning.

Word Online

Word Online understøtter den skriftlige kommunikation med de studerende. Det giver mulighed for samtidig redigering af dokumenter i realtid.

Nedenfor kan du finde vejledninger til brugen af ovenstående platforme, samt links til teknisk vejledning.

Ikke supporterede værtøjer (Anbefales til den erfarne bruger af værktøjet. Brug ellers anbefalede værktøjer)